PDF-ikonPrintikonTip en ven

Antibiotika og resistens

Antibiotika har eksisteret siden 30’erne og har på flere måder ændret verden. Før antibiotika blev opdaget, døde mange mennesker af infektioner som lungebetændelse eller sårinfektion. På verdensplan er antibiotika blevet brugt i stadigt større omfang, og dette har resulteret i, at stadigt flere bakterier er blevet resistente mod en eller flere slags antibiotika.

Udvikling af antibiotikaresistens er tæt forbundet med brug af antibiotika, og problemet med resistente bakterier er størst i områder, hvor der bruges meget antibiotika.Forkølet pindsvin sparker medicin væk

Igennem en lang periode forsvarede vi os mod resistente bakterier ved at udvikle nye antibiotika. Men det er blevet sværere at udvikle nye antibiotika – og samtidig har vi i stigende grad fået problemer med bakterier, som er resistente over for flere typer antibiotika, de såkaldte multiresistente bakterier.

Hvad er et antibiotikum?

Et antibiotikum er en kemisk forbindelse, der dræber mikroorganismer (som f.eks. bakterier) eller hæmmer deres vækst. Bakterier og menneskekroppens celler er opbygget forskelligt, og dette udnytter man ved at bruge antibiotika. Antibiotika angriber nemlig disse forskelle, således at bakterien men ikke kroppens celler skades. Forskellige antibiotika har forskellige angrebspunkter på bakterierne: nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg og andre forhindrer bakterierne i at producere proteiner, så de kan vokse.

Det er vigtigt, at vi har fokus på, at et overforbrug af antibiotika kan resultere i, at vi ikke kan behandle infektioner i fremtiden. Det skærpede fokus skal ske på flere fronter både nationalt og globalt, hvor sundhedssektorerne, borgerne og politikerne skal samarbejde om bæredygtige løsninger.
Astrid Krag, Minister for Sundhed og Forebyggelse

Typer af antibiotika

Antibiotika er inddelt i 9 overordnede grupper, alt efter deres kemiske opbygning og virkning på bakterier. Den mest anvendte gruppe i Danmark er penicilliner (f.eks. V-penicillin og amoxicillin). Andre grupper, man ofte også bruger, er tetracykliner (f.eks. tetracyklin og doxycyklin) og makrolider (f.eks. erythromycin). Hvilket antibiotikum, du får udskrevet af din læge, afhænger blandt andet af bakterien, du er smittet med, hvor infektionen sidder, og om bakterien eventuelt er resistent.

Hvad er antibiotikaresistens?

Når antibiotika har mistet deres evne til at dræbe eller hæmme væksten af bakterierne, kaldes bakterierne resistente. Resistente bakterier er i stand til at vokse, dele sig og sprede sig selvom de angribes af antibiotika. Normalt er bakterier resistente overfor et eller flere typer af antibiotika, men de er kun sjældent resistente overfor alle typer antibiotika. I langt de fleste tilfælde er det således fortsat muligt at finde et antibiotikum, der kan behandle de resistente bakterier.

Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse antibiotika (naturlig resistens). I andre tilfælde bliver bakterierne resistente på grund af genetiske ændringer (erhvervet resistens). Problemerne med resistens er tæt forbundne med vores forbrug af antibiotika. Jo mere antibiotika vi anvender, jo flere bakterier udvikler resistens.

Resistente bakterier kan spredes til andre personer og forårsage infektioner, selvom personen ikke har taget antibiotika. De resistente bakteriers gener kan i nogle tilfælde også spredes til andre bakterier, herunder de ’nyttige’ bakterier, som vi alle har i kroppen.

Infektioner, der skyldes resistente bakterier, kræver specielle antibiotika og kræver ofte en længerevarende behandling med mere bredspektrede og dyrere antibiotika, som tilmed kan have alvorlige bivirkninger.

Fakta om antibiotikaforbrug og multiresistente bakterier i Danmark

  • Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende.
  • Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos de praktiserende læger og på hospitalerne i de seneste 10 år. Der er sket en samlet stigning på 23 % fra 2003 til 2012.
  • Vi bruger mere og mere af de bredspektrede antibiotika. Bredspektret betyder, at medicinen virker mod flere bakterietyper. Det betyder desværre også, at flere bakterietyper udvikler resistens.
  • Forbruget af antibiotika i primærsektoren (dvs. hos de praktiserende læger og speciallæger) udgør 90 % af det totale forbrug af antibiotika til mennesker i Danmark.

Udviklingen i antibiotikaforbrug og resistens

Danmark var indtil for få år siden blandt de europæiske lande med det laveste antibiotikaforbrug – og samtidig lav forekomst af resistente bakterier. Det er vi ikke længere.

Siden år 2000 har der været en kraftig stigning i det samlede antibiotikaforbrug og i takt med det en meget højere forekomst af resistente bakterier. For visse bakteriearter er forekomsten af resistens nu højere i Danmark end i de andre nordiske lande og på højde med flere sydeuropæiske lande.

På verdensplan hører Danmark heldigvis stadig til blandt de lande, hvor både antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier er relativt lave.

Selvom det er ulovligt, kan man i mange lande købe antibiotika uden recept, og dette medfører et meget stort forbrug af antibiotika. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistens). Der er således en høj risiko for at blive smittet med resistente bakterier, når man opholder sig i udlandet.

 

Sidst redigeret 4. november 2013