PDF-ikonPrintikon

Antibiotika og resistens

Antibiotika har eksisteret siden 1930’erne og har på flere måder ændret verden. Før antibiotika blev opdaget, døde mange mennesker af infektioner som lungebetændelse eller sårinfektion. På verdensplan er antibiotika blevet brugt i stadigt større omfang, og det har desværre ført til, at stadigt flere bakterier er blevet resistente mod en eller flere slags antibiotika.

Forkølet pindsvin sparker medicin vækUdvikling af antibiotikaresistens er tæt forbundet med brug af antibiotika, og problemet med resistente bakterier er størst i områder, hvor der bruges meget antibiotika.

Igennem en lang periode forsvarede vi os mod resistente bakterier ved at udvikle nye antibiotika. Men det er blevet sværere at udvikle nye antibiotika – og samtidig har vi i stigende grad fået problemer med bakterier, som er resistente over for flere slags antibiotika, de såkaldte multiresistente bakterier.

Hvad er et antibiotikum?

Et antibiotikum er en kemisk forbindelse, der er målrettet mod behandlingen af bakterier og som virker ved enten af dræbe bakterien eller hæmme dens vækst. De forskellige antibiotika har hver deres angrebspunkt og virkemåde: nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at danne de proteiner, der er nødvendige for deres vækst. Da bakterier og menneskelige celler er opbygget forskelligt kan antibiotika påvirke bakterier uden samtidig at påvirke de menneskelige celler.

Der er derfor kun få, oftest lokale bivirkninger forbundet med brugen af antibiotika (fx mavesmerter på grund af irritation af maveslimhinden) samt allergi. Til gengæld er den tidligere nævnte risiko for resistensudvikling og påvirkning af den sunde bakterieflora en bivirkning, som skal tages alvorligt og som ikke kun påvirker den enkelte patient.

Udover antibiotika findes der antiviral medicin, som virker på enkelte virus fx, herpesvirus (forkølelsessår) og influenza. Der findes også midler mod svampeinfektioner (antimykotika) og mod parasitter (antihelminthika).

Typer af antibiotika

Antibiotika er inddelt i 9 overordnede grupper, alt efter deres kemiske opbygning og virkning på bakterier. Den mest anvendte gruppe i Danmark er penicilliner (f.eks. V-penicillin og amoxicillin). Andre grupper er makrolider, som primært bruges til penicillinallergikere og ved luftvejsinfektioner eller underlivsbetændelse (fx azithromoycin og chlarithromycin) eller tetracyclin, der især bruges mod akne.

Hvilket antibiotikum, du får udskrevet af din læge, afhænger blandt andet af bakterien, du er smittet med, hvor infektionen sidder, og om bakterien eventuelt er resistent.

Hvad betyder smalspektret og bredspektret?

Antibiotika inddeles ofte efter deres virkningsgrad. Hvis de er målrettet mod én bestemt eller tæt beslægtede bakterier kaldes de for smalspektrede, angriber de mange forskellige bakteriearter kaldes de for bredspektrede. De smalspektrede antibiotika bruges især i almen praksis, hvor der ofte er tale om en lokal infektion fx en lunge- eller en blærebetændelse. De bredspektrede antibiotika bruges især på sygehusene til behandling af akutte og livstruende infektioner, hvor det er vigtigt at sætte ind hurtigt og hvor det måske er uklart hvilken bakterie patienten er blevet syg af.

Fordi de smalspektrede antibiotika kun rammer få, udvalgte bakteriearter er der mindre risiko for resistensudvikling ved brug af disse. Det er derfor vigtigt at man målretter sin behandling, ligeså snart man ved mere om fokus for infektionen eller man har påvist den forårsagende bakterie.

Fakta om antibiotikaforbrug og multiresistente bakterier i Danmark

  • Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos de praktiserende læger og på hospitalerne i de seneste 10 år. Der er sket en samlet stigning på 40 % fra 1997 til 2014.
  • Vi bruger i stigende omfang de bredspektrede antibiotika. Bredspektret betyder, at medicinen virker mod flere bakterietyper. Det betyder desværre også, at flere bakterietyper udvikler resistens.
  • Forbruget af antibiotika i primærsektoren (dvs. hos de praktiserende læger og speciallæger) udgør 90 % af det totale forbrug af antibiotika til mennesker i Danmark.
  • Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende.

Hvad er antibiotikaresistens?

Når antibiotika har mistet deres evne til at dræbe eller hæmme væksten af bakterierne, kaldes bakterierne resistente. Resistente bakterier er i stand til at vokse, dele sig og sprede sig selvom de angribes af antibiotika. Bakterier kan være resistente over for flere typer af antibiotika, men de er kun meget sjældent resistente overfor alle typer antibiotika. I langt de fleste tilfælde er det således fortsat muligt at finde et antibiotikum, der kan behandle infektionen.

Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse antibiotika (naturlig resistens). I andre tilfælde bliver bakterierne resistente på grund af ændringer af deres gener, når de udsættes for antibiotika eller lever ved siden af resistente bakterier, hvis resistensgener de overtager (erhvervet resistens). Problemerne med resistens hænger sammen med vores forbrug af antibiotika. Jo mere antibiotika vi anvender, jo flere bakterier udvikler resistens.

Resistente bakterier kan spredes fra person til person og forårsage infektioner, selvom personen ikke har taget antibiotika. Resistente bakterier kan i nogle tilfælde også videregive deres (resistens)gener til andre typer bakterier, herunder de ’nyttige’ bakterier, som vi alle har i kroppen.

Infektioner, der skyldes resistente bakterier, kræver specielle antibiotika og kræver ofte en længerevarende behandling med mere bredspektrede og dyrere antibiotika, som tilmed kan have alvorlige bivirkninger.

Udviklingen i antibiotikaforbrug og resistens

Danmark var indtil for få år siden blandt de europæiske lande med det laveste antibiotikaforbrug – og samtidig lav forekomst af resistente bakterier. Det er vi ikke længere.

Siden 1997 (hvor man begyndte en mere systematisk overvågning af antibiotikaforbruget) har der været en kraftig stigning i det samlede antibiotikaforbrug og i takt med det en meget højere forekomst af resistente bakterier end tidligere. For visse bakteriearter er forekomsten af resistens nu højere i Danmark end i de andre nordiske lande og på højde med flere sydeuropæiske lande.

På verdensplan hører Danmark heldigvis stadig til blandt de lande, hvor både antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier er relativt lave. Dette skyldes bl.a. at antibiotika er receptpligtig i Danmark og at vi i Danmark har tradition for at bruge så smalspektrede antibiotika som muligt. Men over de seneste 10 til 15 år har der udviklet sig et mere ukritisk brug af antibiotika. Dette ses både i det samlet set stigende forbrug og at der bruges forholdsvist mere bredspektret antibiotika. Det skyldes nok en kombination af flere ting. Måske er man blevet mere bange for forekomsten af resistente bakterier, og behandler derfor med bredere stoffer ”for en sikkerheds skyld”. Måske har den enkelte forbruger også et ansvar for det øgede forbrug ved at ”kræve” at blive behandlet, selvom det måske ikke er nødvendigt. Og endeligt rejser vi mere i dag end tidligere og påvirkes nok i højere grad af andre landes forbrug og traditioner.

I mange lande kan man købe antibiotika uden recept og dette medfører også et meget stort forbrug af antibiotika. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistens). Der er således en høj risiko for at blive smittet med resistente bakterier, når man opholder sig i udlandet.

 

Sidst redigeret 6. august 2015