Hent materialer

Det Nationale Antibiotikaråd har gennem flere år stået for en national antibiotikakampagne i forbindelse med den Europæiske Antibiotikadag den 18. november. Her er materialerne fra de årlige kampagner samlet.

Den nationale antibiotikakampagne 2019: Forebyg blærebetændelse

Blærebetændelse rammer især kvinder under 30 år og kvinder over 60 år. Målgruppen for årets antibiotikakampagne er kvinder over 60 år. Hovedbudskabet er, at vi gennem forebyggelse af blærebetændelse både hjælper kvinderne til at undgå smerter og ubehag og er med til at mindske forbruget af antibiotika.

Kampagnen fokuserer på tre gode råd: 1. Drik rigeligt og skyl bakterierne væk, 2. Giv dig tid, når du tisser og 3. Hold dig ren og tør forneden. Rådene går igen på en plakat, en pjece og her på hjemmesiden. Rådene er desuden indarbejdet i tre små videoer, hvor vi tester kvinders viden om blærebetændelse.

Den nationale antibiotikakampagne har fået et logo "Antibiotika med omtanke", som skal binde denne og fremtidige kampagner sammen ift. det overordnede budskab om at bruge antibiotika med omtanke. 

Pjecen "Forebyg blærebetændelse med 3 gode råd" (pdf)

Billede af brochuren "Forebyg blærebetændelse med 3 gode råd"

Plakaten "Forebyg blærebetændelse med 3 gode råd" (pdf)

Billede af plakaten til antibiotikakampagnen

Plakaten "Antibiotika med omtanke" (pdf)

Antibiotika med omtanke logo på plakat

Videoer

Quiz 1 (YouTube-video)

Billede af kvinde der svarer på en antibiotikaquiz (video)

Quiz 2 (YouTube-video)

Billede af kvinde der svarer på en antibiotikaquiz (video)

Quiz 3 (YouTube-video)

Billede af kvinde der svarer på en antibiotikaquiz (video)

Materialer fra tidligere kampagner

"Brug mig med omtanke"

Forsiden af folderen Brug mig med omtanke

Den nationale antibiotikakampagne i 2017 hedder "Brug mig med omtanke" og oplyser blandt andet om, hvornår du som patient har behov for antibiotika, og hvornår det er overflødigt.

Bag kampagnen står Sundheds-­ og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Danske Regioner, Lægeforeningen, DSAM, Danmarks Apotekerforening, KL og FOA.

Folder
"Brug mig med omtanke"

Plakat
"Brug mig med omtanke (Kære patient vær med i kampen mod antibiotikaresistens)"

Video
"Hvis du tror antibiotika kan klare alt, så kan du godt tro om igen" (download)
Se videoen på Youtube her.

Dialogark
"Antibiotika eller ej? Forbered en god snak med din læge"

Roll ups med hovedbudskaber
"Brug mig med omtanke, jeg er ikke et bolsje, til ingen verdens nytte, nix pille, din krop er kanon"

Urinvejsinfektioner hos yngre og ældre

Antibiotikakampagnen i 2016 havde fokus på urinvejsinfektioner, som rammer mange kvinder - især kvinder under 30 og over 70 år. Ofte er antibiotisk behandling ikke nødvendig. Overbehandling med antibiotika kan føre til unødvendige bivirkninger og udvikling af resistente bakterier. Til den unge målgruppe blev der lavet et videospot, som var tilgængeligt i et år.  

Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Danske Regioner, Lægeforeningen, DSAM, Danmarks Apotekerforening, KL og FOA stod bag kampagnen.

Folder
"Viden og råd om forebyggelse af urinvejsinfektioner hos ældre"

"Hoste generer - men antibiotika hjælper sjældent"

Forside til brochure om hoste og antibiotika

Det hjælper sjældent at behandle hoste med antibiotika. Den hyppigste årsag til hoste er nemlig virus – og her vil antibiotika ikke have nogen effekt. Men hoste kan være symptom på anden sygdom. Derfor skal man søge læge, hvis man oplever længerevarende hoste. Sådan lyder hovedbudskaberne fra Det Nationale Antibiotikaråd ifm. kampagnen i 2015.

Kampagnens afsendere er Lægeforeningen, Statens Serum Institut, Europæisk antibiotikadag, Apotekerforeningen, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske regioner og Dansk Selskab for almen medicin.

Folder
"Hoste generer - men antibiotika hjælper sjældent - folder"

Plakat
"Hoste generer - men antibiotika hjælper sjældent - plakat"

Videospot
30 sekunders videospot om hoste og antibiotika

Dialog-ark
Dialogark til lægers samtale med patienter omkring luftvejsinfektion med hoste.

"Skal mit barn have antibiotika?"

Skal mit barn ha' antibiotika

Sådan lyder spørgsmålet på den pjece og plakat, som var en del af kampagnen i 2014 om mere fornuftig brug af antibiotika til børn. Svaret er, at alle børn bliver syge, får hoste, forkølelse og ondt i ørerne - men de skal sjældent have antibiotika!

Kampagnen "Skal mit barn ha' antibiotika?" er et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Almen Medicin, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening og Statens Serum Institut.

Folder
"Skal mit barn ha' antibiotika? - folder"

Plakat
"Skal mit barn ha' antibiotika? - plakat"

Videospot
"Alle børn bliver syge"