PDF-ikonPrintikon

Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektion er en hyppig sygdom, som rammer de fleste kvinder én eller flere gange i løbet af deres liv.

Urinvejsinfektioner rammer mange kvinder - især kvinder under 30 og over 70 år. I begge aldersgrupper ses en stigning i antallet indløste recepter mod urinvejsinfektion, men især yngre har fået flere recepter. Ofte er antibiotisk behandling ikke nødvendig. Overbehandling med antibiotika kan føre til unødvendige bivirkninger og udvikling af resistente bakterier.

Det er kun cirka halvdelen af alle kvinder med symptomer på urinvejsinfektion, der har sygdomsfremkaldende bakterier i urinen. Det er derfor også kun halvdelen, der har effekt af at få antibiotika. For den anden halvdel vil antibiotika være en overbehandling, fordi symptomerne skyldes andre ting (fx svamp), hvor antibiotika ikke hjælper.

Tag aldrig andres eller overskydende antibiotika
Det er kun lægen, der kan afgøre, om du skal have antibiotika. Derfor må du aldrig tage din egen eller andres overskydende medicin. For med antibiotika er der altid en risiko for unødvendige bivirkninger og udvikling af resistente bakterier.

Værd at vide:

  • Tag aldrig andres medicin eller overskydende antibiotika
  • Antibiotika hjælper kun, hvis der er bakterier i urinen - og det kan kun din læge afgøre, om der er
  • Overbehandling med antibiotika kan give bivirkninger og i værste fald gøre bakterier resistente

Værd at vide om blærebetændelse

Her har vi samlet nogle spørgsmål og svar, der kan give dig et bedre overblik. Har du symptomer, som kan skyldes, at du har blærebetændelse, er det altid en god idé at søge råd hos din læge.

1. Hvornår skal jeg søge læge?

Du skal søge læge og få undersøgt din urin, når:

  • det gør ondt eller svier virkelig meget, når du tisser
  • du føler eller ved, at samtidig du har feber
  • du har samtidig smerter over blæren eller fra lænden
  • der blod i din urin
  • din urin er grumset eller plumret og lugter krast

Det er altid en god idé at søge råd hos din læge, hvis du har mistanke om, at du har en blærebetændelse eller en anden urinvejsinfektion.

2. Hvad gør jeg, hvis jeg kun har svage symptomer?

Med svage symptomer er det langt fra sikkert, at du har blærebetændelse. Det kan være blærebetændelse, men det behøver det ikke at være! Føler du smerte eller svie, når du tisser, kan det fx også skyldes:

  • at du er lidt ”hudløs” efter sex
  • at dine slimhinder er irriterede efter hårfjerning
  • at du har en let infektion i urinrøret, der går over af sig selv

Din urin kan også ændre farve og lugt uden at det skyldes en blærebetændelse. Visse madvarer kan fx godt ændre farven og lugten. Se eventuelt tiden lidt an og vær tålmodig. Det kan være, det går over af sig selv.

Bliver det værre, skal du søge læge. Det er vigtigt, at du ikke eksperimenterer med din egen eller andres overskydende medicin. Hvis antibiotika er løsningen, skal du altid have den hos lægen.

Uanset om du skal have antibiotika eller ej, så er det en god idé at drikke meget, når du har symptomer på blærebetændelse.

Gode råd:
Drik rigeligt, så du bliver skyllet godt igennem
- Tag en smertestillende tablet
- Se tiden an i en begrænset periode (et par dage)

3. Hvordan ved jeg, om jeg skal have antibiotika eller ej?

Antibiotika hjælper kun, hvis der er bakterier i urinen. Derfor er det kun din læge, der kan fortælle dig, om du skal have antibiotika. Ved at undersøge din urin kan lægen finde ud af, om der er bakterier i den. Det er derfor, det også er så vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så du kan få den rigtige behandling og undgå overbehandling og i værste fald resistente bakterier.

Følg anbefalingerne på pakningen og stop ikke behandlingen i utide. Du skal føle dig helt rask før du holder op med din behandling. En god idé er derfor at fortsætte behandlingen i et døgn efter du er blevet rask, så er du sikker på at det ikke kun var en kortvarig bedring.

4. Hvordan får jeg at vide, om der er bakterier i min urin?

Det kan kun lægen fortælle dig ved at undersøge din urin. Vær opmærksom på, at der kan gå ca. et døgn, før lægen har svar på urindyrkningen.

5. Må jeg tage min egen eller andres overskydende medicin?

Nej! Du må aldrig tage andres eller overskydende antibiotika. Det er slet ikke sikkert, at der er bakterier i din urin, og så hjælper antibiotika alligevel ikke. Du risikerer bare at få unødige bivirkninger oveni dine andre symptomer. Få undersøgt din urin hos lægen, så du får den rigtige diagnose og behandling. Så risikerer du ikke overbehandling og unødige bivirkninger.

Følg anbefalingerne på pakningen og stop ikke behandlingen i utide. Du skal føle dig helt rask før du holder op med din behandling. En god idé er derfor at fortsætte behandlingen i et døgn efter du er blevet rask, så er du sikker på at det ikke kun var en kortvarig bedring. Overskydende medicin – også antibiotika – skal du aflevere på apoteket.

6. Hvordan kan jeg undgå blærebetændelse?

Nogle får bare blærebetændelse oftere end andre. Men der er nogle gode råd, som kan gøre en forskel:

  • Samleje er en risikofaktor for kvinder, og nogle har effekt af at tisse indenfor en time efter samleje.
  • Hyppigheden af blærebetændelser falder efter 30-års alderen, og hvis du får en fast partner.
  • Nogle præventionsformer kan øge risikoen for blærebetændelse, så tal eventuelt med din læge, om du bør skifte prævention

7. Er blærebetændelse det samme som en urinvejsinfektion?

Til en vis grad, ja. Blærebetændelse er en urinvejsinfektion. Urinvejsinfektion er dog et bredere begreb, der også kan dække over andre infektioner i blæren eller nyrebækkenet.
 

Sidst redigeret 9. november 2017