Bivirkninger ved brug af antibiotika
Antibiotika redder millioner af liv og helbreder infektioner hos endnu flere. Men antibiotika er ikke uden bivirkninger, bl.a. fordi en antibiotikakur påvirker hele bakteriefloraen i kroppen. Forskning peger desuden på en sammenhæng mellem antibiotika og en øget sårbarhed over for nye infektioner.
Antibiotika dræber eller hæmmer væksten af bakterier - ikke kun de sygdomsfremkaldende, men også mange af de vigtige og sundhedsfremmende bakterier, der er en del af den normale flora i vores krop. Den normale bakterieflora (normalfloraen) i kroppen er blandt andet med til at bekæmpe ”fremmede” bakterier, vedligeholde fordøjelsen og omdanne mad til næring.
Når man tager antibiotika, kan man derfor slå de ”gode” bakterier i kroppen ihjel, og man risikerer bivirkninger som fx diarré eller svamp i mundhulen eller i skeden.
Når bakterierne i normalfloraen påvirkes af antibiotika, sker der flere ting:
- De gode, sunde bakterier i mavetarmkanalen, på huden og på slimhinderne bliver ramt. Det giver plads til overvækst af skadelige bakterier og gærsvampe.
- Bakterierne forsøger samtidig at forsvare sig ved at udvikle resistens. Det gælder både for de normalt gode, sunde bakterier samt de skadelige bakterier. Disse resistente bakterier kan blive ved med at være i kroppen i månedsvis, og der kan påvises resistente bakterier i op til år efter en antibiotikakur. Det tager lang tid at genoprette den naturlige balance i kroppens bakterieflora. I hele dette tidsrum er man i risiko for at udvikle nye infektioner med resistente bakterier. Faktisk er det sådan at børn, der får antibiotikabehandling for mellemørebetændelse, har større risiko for at få en ny mellemørebetændelse i op til 3 år efter den første infektion sammenlignet med børn, der kun har fået smertestillende medicin og evt. paracentese (trommehindepunktur) som behandling for deres mellemørebetændelse. Det er formentlig netop forstyrrelsen af normalfloraen, der er årsag til dette.
- Ud over resistens kan antibiotika desuden fremkalde allergiske reaktioner eller forgiftningsreaktioner.
Antibiotika er derfor medicin, som kun skal tages når der virkelig er brug for det - både af hensyn til dig selv og for at undgå udvikling af resistente bakterier. Af samme grund er det også vigtigt, at du følger lægens råd om behandling.
Husk, at forkølelse, akut bronkitis og influenza ikke skal behandles med antibiotika.
Hvis du har fået konstateret en af de sygdomme, som i visse tilfælde skal behandles med antibiotika, fx halsbetændelse og bihulebetændelse, kan du tale med din læge. Symptomerne går i langt de fleste tilfælde over af sig selv, og du risikerer ikke ubehagelige bivirkninger fra antibiotika.