Antibiotika og resistens

Antibiotika har eksisteret siden 1930’erne og har på flere måder ændret verden. Før antibiotika blev opdaget, døde mange mennesker af infektioner som lungebetændelse eller sårinfektion. På verdensplan er antibiotika blevet brugt i stadigt større omfang, og det har desværre ført til, at stadigt flere bakterier er blevet resistente mod en eller flere slags antibiotika.

Antibiotikaresistens er en af tidens store trusler mod den globale folkesundhed. Det skal vi tage meget alvorligt. Resistente bakterier kender ingen grænser, og derfor skal vi både arbejde på at begrænse antibiotikaforbruget internationalt og gøre en aktiv indsats herhjemme.

Det estimeres, at der allerede i dag på verdensplan dør omkring 700.000 mennesker hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og WHO anslår, at det vil vokse til 10 millioner mennesker årligt i 2050, hvilket er flere end der i dag dør af kræft. Verdensbanken kalder truslen “en langsom tsunami”.

I takt med at bakterierne bliver resistente, bliver der brugt mere antibiotika - og det er kun med til at forøge antallet af resistente bakterier. Det skønnes at op imod halvdelen af antibiotikaforbruget til mennesker i verden bruges forkert. Det medfører, at antibiotikabehandlingen ikke gør patienter raske og bidrager samtidig til en unødvendig udvikling af antibiotikaresistens.

Derfor er det vigtigt at oplyse både borgere og sundhedsprofessionelle om den risiko for resistensudvikling, der kan være forbundet med brugen af antibiotika. En af de vigtigste indsatser er at forhindre, at infektioner overhovedet opstår, og her kan borgerne selv gøre noget.

Det konkrete tema for årets antibiotikakampagne er forebyggelse af blærebetændelse blandt kvinder fra 60-80 år. Kampagnen oplyser også om, hvor vigtigt det er, at antibiotika bruges med omtanke på grund af resistente bakterier. Det skønnes, at op til halvdelen af recepter på urinvejsantibiotika udstedt til kvinder over 60 år gives på forkert grundlag, dvs. tilstanden kunne have været forebygget eller behandlet anderledes. Når først der er tale om blærebetændelse, er det altid en lægefaglig vurdering, om der er behov for antibiotikabehandling.

Siden 2012 har vi i Danmark arbejdet på et mere fornuftigt antibiotikaforbrug. Det har resulteret i en positiv udvikling, hvor der ordineres mindre antibiotika i det hele taget og også i behandlingen af blærebetændelser. Med kampagnen håber vi at kunne styrke og bevare denne udvikling.

På den måde hjælper vi ikke kun de mennesker, kampagnen henvender sig til, her og nu. Vi er også med til at sikre, at antibiotika virker i fremtiden.

20 veje til at bruge mindre antibiotika
Det Nationale Antibiotikaråd har med hjælp fra alle dele af landet samlet en række gode, konkrete erfaringer med indsatser, hvor sundhedsplejersker, pædagoger, læger, sygeplejersker, SOSU’er m.fl. bidrager til den fælles kamp mod antibiotikaresistens. Indsatserne præsenteres i inspirationskataloget ”20 veje til at bruge mindre antibiotika”. 
Find inspirationskataloget og tilhørende inspirationsark her.

20 veje til at bruge mindre antibiotika

Det Nationale Antibiotikaråd har med hjælp fra alle dele af landet samlet en række gode, konkrete erfaringer med indsatser, hvor sundhedsplejersker, pædagoger, læger, sygeplejersker, SOSU’er m.fl. bidrager til den fælles kamp mod antibiotikaresistens. Indsatserne præsenteres i inspirationskataloget ”20 veje til at bruge mindre antibiotika”.

Find inspirationskataloget og tilhørende inspirationsark her.